Ny campus mulighed i Ørestad undersøges

Undersøgelse sat i gang

Med etablering af campus i den voksende Ørestad kan vi tilbyde uddannelsesmuligheder i et attraktivt elevmiljø tæt på oplæringssteder og elever. Det mener vi, er en del af løsningen på behovet for, at flere vælger en erhvervsuddannelse. Campus er samtidig en del af SOSU H’s langsigtede strategiske indsats med at sikre en bæredygtig uddannelsesinstitution, og vi glæder os til den fortsatte proces.” siger Jeppe Rosengård Poulsen, direktør

Visionerne tæller fællesområder som værksteder, udearealer og kantine samt oprettelsen af et EUD-kollegie, der tilsammen kan skaber et stærkt, kreativt og inspirerende elevmiljø på tværs af forskellige uddannelser og lokalmiljøet.

SOSU H, TEC og By & Havn er i dialog med Teknik og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune om den kommende lokalplan, som foruden campus skal indeholde boliger og erhverv. Adressen, der undersøges, ligger på Hannemanns Allé, tæt på Royal Arena samt Ørestad station og Metro.

Processen er skudt i gang, men der bliver tidligst truffet beslutning om nyt byggeri i efteråret 2025. 

By & Havn glæder sig over, at så mange erhvervsrettede uddannelser ønsker at blive en del af Ørestad og håber på, at endnu flere kan se en mulighed i at blive en del af et stærkt campusmiljø. Adm. direktør Anne Skovbro, siger:

”By & Havn hilser SOSU H varmt velkommen i samarbejdet om at tiltrække flere erhvervsuddannelser til en ny campus i Ørestad. Jo flere uddannelser, jo mere synergi kan der skabes på tværs af uddannelserne og skabe liv i lokalmiljøet i Ørestad og på Amager. Vi arbejder på at flere uddannelsesinstitutioner bliver en del af samarbejdet.”

29. september 2024

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SOSU H's resursedirektør

Anette Clausen

Resursedirektør · 2381 2503