Sygepleje til den akut syge indlagte patient
Hvad får du ud af kurset?
Uddannelsen har fokus på udvikling af faglige kompetencer hos social- og sundhedsassistenter med henblik på at agere i forhold til den akut syge voksne patient, der er indlagt på det somatiske sygehus.
Deltageren vil få kompetencer til at kunne identificere, prioritere og reagere hurtigt og fagligt kompetent i sygeplejen af den akut syge patient, samt efterfølgende at kunne dokumentere disse handlinger således at de understøtter det tværprofessionelle samarbejde omkring patienten.
Målgruppe:
Social- og sundhedsassistenter, der arbejder på somatiske afdelinger og i det regionale sundhedsvæsen. Det anbefales at social- og sundhedsassistenten har erfaring med den akut syge indlagte patient eller har tilsvarende viden og kompetencer samt forudsætninger svarende til AMU-uddannelsen “48101 Medicinadministration.”