PAU på kort tid - Infomøde

Sæt kryds ved den dato, der passer dig - og udfyld dine kontaktinfo. Vi sender dig en reminder samt link til Zoom dagen før mødet. Det kan være en fordel, at have Zoom installeret på din telefon eller pc inden mødet.

Hvad er PAU EUV1

Du kan blive pædagogisk assistent på væsentlig kortere tid som EUV 1 elev.

Du skal være over 25 år og have mere end 2 års relevant erhvervserfaring. Vi udbyder typisk et forløb om året, der starter i august måned.

Adgangskrav

2 års relevant erhvervserfaring – minimum 24 timer ugentlig inden for de sidste 4 år.

Økonomi og ansøgning

Hvis du er i arbejde, når du begynder på uddannelsen, kan du tale med din arbejdsgiver om orlov, og så kan du få løn under uddannelsen og din arbejdsgiver kan få refusion (AUB) • Hvis du ikke er i beskæftigelse kan du søge SU • Hvis du følger uddannelsen som en del af den aktive beskæftigelsesindsats for ledige, kan du modtage forsørgelse efter de gældende regler. Kontakt dit lokale jobcenter for nærmere information. OBS: Du skal søge om EUV1 via grundforløb 2 på optagelse.dk for at vi kan registrere din ansøgning og vurdere, om du opfylder kravene.

Relevant erhvervserfaring

For at blive optage på EUV 1 skal du have erfaring indenfor:

Et af følgende arbejdsområder: • Dagplejen • Daginstitution • Skoleområdet inkl. SFO • Ungdoms- og fritidsklub • Dag- og botilbud for mennesker med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse

En af følgende jobfunktioner: • Pædagogmedhjælper • Kommunal dagplejer • Omsorgsmedhjælper • Ikke-uddannet klubmedarbejder • Legepladsmedarbejder

Og kunne dokumentere følgende: • Selvstændigt at have tilrettelagt pædagogiske opgaver • Selvstændigt at have løst pædagogiske opgaver • At have indgået i pædagogiske team

PAU EUV1 INFOark Vi har samlet informationerne på dette INFOark.