10. klasse EUX 20/20
Som EUX 20/20-elev bliver du afklaret i dit valg af uddannelse og klar til at starte på EUX Velfærd. Du tager både 10. klasse, der åbner døren til gymnasiet, og grundforløb 1 EUX, der giver adgang til alle erhvervsuddannelser.

SOSU H faglighed
Mod på mennesker: Omsorg, sundhed og pædagogik er den røde tråd igennem din 10. klasse, og passer godt til dig, der gerne vil noget med mennesker.
En anderledes skoledag: Vi arbejder ofte i grupper og meget praktisk og kreativt – også med dansk, engelsk og matematik. Glæd dig til at blive udfordret i et sjovt og trygt læringsfællesskab.
EUX Velfærd
På EUX Velfærd kombinerer du uddannelsen til SOSU-assistent eller pædagogisk assistent med en studentereksamen. På 10. klasse EUX 20/20 har du derfor grundfag på højere niveau.
På EUX 20/20 har du god tid til at blive sikker på dit uddannelsesvalg, samtidig med at du har fokus på det faglige, så du bliver klar til din drømmeuddannelse.
Læs mere om Grundforløb 1
Personligt
Du er i centrum: Vi tager udgangspunkt i din drøm og din læringsstil – og arbejder videre med alt det du kan, fx med it og digitale medier.
Socialt
Studietur og socialt miljø: Vi tager på studietur til en europæisk storby, så regn med udgifter til rejse og lommepenge. Vi har gode traditioner som fx sportsevents, morgenfest og eftermiddagshygge med spil.
Faktaboks
10. klasse EUX 20/20 består af 20 uger med de obligatoriske fag i 10. klasse dansk, engelsk og matematik og 20 uger med Grundforløb 1 EUX med dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau. Du kommer også i brobygning.
Ofte stillede spørgsmål
På EUD 20/20 tager du både 10. klasse, der åbner døren til gymnasie/HF, og grundforløb 1, der giver adgang til alle erhvervsuddannelser. Læs mere her
På EUX 20/20 tager du 10. klasse + grundforløb 1 EUX. Du har dansk, engelsk og samfundsfag på C-niveau, så du er klar til at starte på grundforløb 2 på EUX Velfærd. Læs mere her
På EUD10 tager du 10. klasse, samt bliver introduceret til erhvervsfag og har op til 6 ugers brobygning. Læs mere her
EUD10 og EUX 20/20 udbydes kun i København.
Få hjælp og svar her
