Hvad lærer du på Grundforløb 1?

På Grundforløb 1 bliver du introduceret til at gå på en erhvervsuddannelse. Du bliver også sporet ind på, hvilken uddannelse du vil begynde på efterfølgende på Grundforløb 2.

Du skal lære at koble teori og praksis. Derfor arbejder du med konkrete, erhvervsrettede cases og projekter, som relaterer sig til den teori, du lærer. I løbet af skoledagen møder du forskellige måder at arbejde på, fx faglige oplæg, fysisk aktivitet, faglig fordybelse og valgfag.

På alle fagretninger kommer du til at arbejde med at planlægge, evaluere og dokumentere aktiviteter, som kan være rettet mod ældre, handicappede eller børn. Uanset hvilken fagretning du vælger, kan du efterfølgende frit vælge Grundforløb 2 – også på en anden erhvervsskole. Hvis du er interesseret i EUX – Velfærd skal du vælge den fagretning, fordi du har fag på højere niveau.

Fagretninger

Sundhed & udvikling: Sundhedslinjen

Fokus på SOSU-uddannelserne og processer og metoder, som indgår i en SOSU-hjælpers arbejdsdag. Du har også fokus på kommunikation og samarbejde med relevante grupper og på de faktorer, der påvirker levevilkår og sundhed.

Mennesker med behov for pleje og støtte

Fokus på SOSU-uddannelserne og de forskellige faglige områder, der indgår i arbejdet med mennesker som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent. Du kommer omkring temaer som `Det gode liv`, Min arbejdsplads, Pleje og omsorg, Kommunikation, IT og etik og meget mere.

Innovation, sundhed & pædagogik: Innovationslinjen

Fokus på både SOSU-uddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelse. Der er fokus på at anvende innovative metoder i løsningen af arbejdsopgaver. Du vil lave mindst èt virtuelt eller fysisk produkt til at arbejde med kommunikation i forhold til pårørende og/eller forældre.

Læring & leg: Den pædagogiske linje

Fokus på den pædagogiske assistentuddannelse og processer og metoder, som indgår i en pædagogisk assistents arbejdsdag. Du har også fokus på samarbejdet med relevante faggrupper og forældre og vil arbejde med livstilsfaktorers betydning for sundhed, bl.a. hygiejne, kost og fysisk form.

Børn og unges trivsel og udvikling

Du får kendskab til arbejdet med børn, unge og voksne og brug af pædagogiske redskaber i dine arbejdsopgaver. Du vil arbejde med temaer omkring omsorg, sundhed, kommunikation, levevilkår, aktiviteter og arbejdsmiljø.

EUX – Velfærd

Du får travlt med både hænder og hoved på en EUX – Velfærd. Her kombinerer du uddannelsen til SOSU- eller pædagogisk assistent med en studentereksamen. På GF1 har du dansk, engelsk og samfundsfag på c-niveau. Læs mere om EUX her.

Fakta

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra folkeskolen, eller tog afgangsprøve for mindre end 2 år siden.

Varighed: 5 måneder

Adgangskrav: Du skal have et karaktergennemsnit på 02 i dansk og matematik fra folkeskolen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvis du er fyldt 18 år, kan du søge om SU. Læs mere og søg om SU på SU.dk

Du har mulighed for at købe et Ungdomskort, som elev på grundforløb 1 og 2. Læs mere og søg om godkendelse på ungdomskort.dk

Grundforløb 1 og Grundforløb 2 søger du via optagelse.dk

Du søger om optagelse på hovedforløbet i den kommune eller region, hvor du gerne vil være elev.

Få et overblik over datoer for uddannelsesstart og ansøgningsfrister her

Få hjælp og svar her