Borgere med misbrugsproblemer
Mere om uddannelsen
Du opnår kompetencer til at genkende tegn på misbrug og forstå, hvordan misbrug kan påvirke borgerens fysiske og psykiske helbred, adfærd og sociale relationer. Du styrker dine færdigheder i at møde borgeren professionelt og respektfuldt – også når samarbejdet bliver udfordrende. Samtidig bliver du skarpere på egne holdninger og fordomme og på, hvornår dine observationer skal deles, og andre fagprofessionelle skal inddrages.
Uddannelsens mål
- Du kan på baggrund af et vist problemkendskab og/eller erfaringer identificere tegn og signaler hos borgere med misbrugsproblemer.
- Du kender de fysiske, psykiske og sociale problematikker i forhold til misbrug og kan i det daglige pleje- og omsorgsarbejde samarbejde med borgeren med respekt for borgerens livssituation.
- Du kan forebygge problemer i samarbejdet på baggrund af viden om, hvordan misbrug kan påvirke adfærden, og har desuden forståelse for misbrugets konsekvenser for borgerens relationer og netværk.
- Du kan på baggrund af kendskab til teorier om årsager til misbrug reflektere over egen praksis, herunder betydningen af myter, fordomme og egne holdninger til misbrug.
- Du kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle kan deltageren vurdere behovet for at inddrage relevante samarbejdspartnere og videregive relevante observationer.
Målgruppe
Pædagogiske assistenter, social-og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.
Det anbefales at man som deltager har erfaring inden for jobområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, man uddanner eleverne til.
Ligeledes anbefales det at man har gennemført et basismodul som oplæringsvejleder eller besidder tilsvarende kvalifikationer
Arbejdsmarkedsuddannelse
47259 Borgere med misbrugsproblemer