FSSH3

Grundlæggende behov, pleje og omsorg

Sted
Dato
Varighed
Antal ledige pladser
Pris
Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3
Sted SOSU H Hillerød, Milnersvej 40, 3400 Hillerød
Periode 11/1-29/1 2027
Varighed 15 Dage
Antal ledige pladser 24 ledige pladser
Pris Deltagere i job 0,- Ledige 10.400,-
Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3
Sted SOSU H København B23, Blågårdsgade 23, 2200 København N
Periode 1/3-19/3 2027
Varighed 15 Dage
Antal ledige pladser 26 ledige pladser
Pris Deltagere i job 0,- Ledige 10.400,-
Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3
Sted SOSU H Herlev, Hørkær 22, 2730 Herlev
Periode 15/3-7/4 2027
Varighed 15 Dage
Antal ledige pladser 26 ledige pladser
Pris Deltagere i job 0,- Ledige 10.400,-
Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3
Sted SOSU H Helsingør, Gl. Banegårdsvej 35, 3000 Helsingør
Periode 10/5-31/5 2027
Varighed 15 Dage
Antal ledige pladser 26 ledige pladser
Pris Deltagere i job 0,- Ledige 10.400,-

Mere om uddannelsen

Grundlæggende behov, pleje og omsorg – FSSH3

Styrk dine kompetencer til at yde helhedsorienteret pleje og omsorg, hvor borgerens behov, livshistorie og selvbestemmelse er i centrum. Du opnår færdigheder i at planlægge, udføre og evaluere grundlæggende plejeopgaver, herunder personlig hygiejne, ernæring, medicinhåndtering og forebyggende indsatser, med fokus på livskvalitet og rehabilitering.

Du styrker samtidig dine kompetencer i at skabe og fastholde professionelle relationer, gennemføre samtaler med borgere og pårørende samt indgå i et respektfuldt og tværfagligt samarbejde. Du lærer at observere, dokumentere og videregive relevante oplysninger, så plejen bliver sammenhængende, fagligt funderet og tilpasset den enkelte borgers fysiske, psykiske og sociale behov.

Uddannelsen er tredje modul i FSSH – en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper.

Uddannelsens mål

Du kan:

  • Udføre grundlæggende pleje og omsorg, personlig hjælp og delegerede opgaver ved medicinhåndtering, samt integrere principper og procedurer for personlig hygiejne, mund- og tandpleje og afbrydelse af smitteveje.

  • Indgå og udvikle en relation og opretholde et respektfuldt og involverende samarbejde med borgeren, der understøtter et meningsfuldt hverdagsliv, ud fra viden om betydningen af borgerens livshistorie, kultur og selvbestemmelsesret.

  • Planlægge og gennemføre professionelle samtaler med borgeren og pårørende, ud fra viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati samt borgerens behov, plejeplaner og træningsplaner.

  • Støtte og involvere borgeren og pårørende i at opretholde selvbestemmelse og træffe valg vedrørende rehabiliteringsforløb og egen sundhedstilstand.

  • Videregive relevante observationer til fagpersoner, på baggrund af viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder, for at bidrage til en helhedsorienteret tilgang til pleje og omsorg og til tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde.

  • Planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, samt motivere og guide borgeren til livskvalitet og egenomsorg på baggrund af viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand.

  • Planlægge og gennemføre forebyggende og sundhedsfremmende initiativer med vægtning af måltidernes betydning, i samarbejde med borgeren og pårørende, ud fra viden om en hensigtsmæssig ernæring og procedurer for fødevarehåndtering.

  • Inddrage viden om den alderssvækkede borgers funktionsniveau, behov og hyppigst forekommende kroniske sygdomme, og livsstilssygdomme så pleje- og omsorgsarbejdet udføres med omsorg og respekt for det enkelte menneske.

  • Støtte borgeren i netværksskabelse, herunder motivere og vejlede borgeren til at anvende relevante tilbud og støttemuligheder fra frivillige netværk, ud fra viden om netværkets betydning for borgerens livskvalitet, egenomsorg og rehabiliteringsforløb.

  • Planlægge og udføre arbejdsopgaver, herunder forflytningsopgaver, ud fra viden om arbejdsmiljø og ergonomi, borgerens ressourcer, ergonomiske principper og hjælpemidler.

Arbejdsmarkedsuddannelse

22095 Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3