Portørens og hospitals-serviceassistentens arbejde i FAM
Hvad lærer du?
Efter uddannelsen kan du indgå i arbejdet ved modtagelse af akutte eller svært tilskadekomne patienter på fælles akutmodtagelse, skadestue og traumecenter. Du lærer bl.a. om arbejdsorganiseringen samt om at kunne forflytte patienterne, genkende ændrede symptomer og videregive observationer.
Du kan udføre egne arbejdsopgaver på baggrund af en forståelse for arbejdsorganiseringen på den pågældende afdeling samt din egen rolle i teamet.
Du kan forflytte, vende og afklæde svært tilskadekomne patienter under hensynstagen til mulige skader på nakke og ryg. I det arbejde har du kendskab til relevant udstyr og hjælpemidler.
Du kan genkende ændrede symptomer hos den svært tilskadekomne eller den akut syge patient, handle hensigtsmæssigt inden for eget kompetenceområde og videregive observationer til relevante samarbejdspartnere.
Målgruppe
Portører og hospitalsserviceassistenter, der arbejder med patienter på skadestuer, traumecentre og andre akutte funktioner
Arbejdsmarkedsuddannelse
Portørens og hosp.serv. ass. arbejde i FAM 48103