Støtte ved selvskadende adfærd
Mere om uddannelsen
Gennem samtaler og i samarbejde med andre relevante parter lærer du på uddannelsen at støtte børn, unge og voksne, som udviser selvskadende adfærd, og disses familier.
Uddannelsens mål
Du kan yde støtte til et barn, en ung eller en voksen, som udviser selvskadende adfærd.
Du kan anvende viden om de psykologiske og sociologiske processer, som kan medvirke til og modvirke selvskadende adfærd.
Du kan med afsæt i kommunikationsteori anvende kommunikation i det støttende arbejde.
Du har forståelse for nonverbal kommunikation.
Du kan på en tillidsskabende og tryghedsgivende måde indgå i en åben og anerkendende dialog med barnet, den unge eller den voksne om dennes vanskeligheder, ressourcer, styrker og muligheder og behov for hjælp, således at borgeren føler sig mødt og tør tage imod hjælp.
Du kan indgå i længerevarende støttende samtaler med borgeren - eventuelt i samarbejde med andre parter - og således medvirke til en bedring af borgerens trivsel.
Du kan inddrage familien som en ressource i barnets, den unges eller den voksnes rehabilitering.
Dukender eget kompetenceområde og kan afgrænse sig i forhold til de øvrige hjælpeforanstaltninger i arbejdet med barnet, den unge eller den voksne og dennes familie.
Du kan reflektere over egen rolle og bidrage med observationer m.m. i f.eks. kollegial refleksion eller supervision.
Målgruppe
Pædagogmedhjælpere og omsorgsmedhjælpere i dag- og døgntilbud, støtte-kontaktpersoner, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og tilsvarende grupper.
Arbejdsmarkedsuddannelse
Støtte ved selvskadende adfærd, 42901