Efteruddannelse virker bedst, når den tager afsæt i virkeligheden

Da Lone-Elisabeth Kragh selv var faglig leder på et plejehjem, mødte hun mange udbydere af efteruddannelse. Én manglede: Kompetencecentret på SOSU H. I dag er hun selv en del af det – og arbejder for, at kommuner, regioner og deres medarbejdere i ældre- og sundhedsområdet får efteruddannelse, der er praksisnær, fagligt stærk og forandrer hverdagen.

”Kompetencecentrets undervisere forstår den virkelighed, medarbejderne står i. Og så kan vi hjælpe med VEU-godtgørelse, altså penge til vikardækning. Det ville jeg da gerne have vidst dengang jeg var leder,” fortæller Lone-Elisabeth, der i dag er ansat på den anden side – nemlig i Kompetencecentret der tilbyder efteruddannelse til ”velfærdspersonalet” i kommuner og regioner og til private udbydere.

Undervisere med praksiserfaring
I SOSU H’s Kompetencecenter bliver efteruddannelser udviklet og gennemført af undervisere med relevant uddannelse og solid erfaring fra praksis. Uddannelserne følger målene i AMU-lovgivningen og er udviklet med fokus på at opbygge kompetencer, der er relevante og anvendelige på tværs af arbejdspladser nationalt.

“Vores efteruddannelser er udviklet, så de passer til de behov, der er i praksis. Vi tager på undersøgende besøg hos kommuner og arbejdspladser for at blive klogere på, hvad der faktisk er brug for. Og mangler der noget, så kan vi udvikle en uddannelse, der matcher,” fortæller Lone-Elisabeth.

Det efterspørger kommunerne lige nu                                        
Ifølge Lone-Elisabeth er der flere områder, som fylder i kommunernes efterspørgsel på efteruddannelse:
”Kommunerne har en stor efterspørgsel på implementeringsstøtte – særligt med fokus på helhedspleje i forbindelse med den nye ældrelov. Samtidig er der fortsat stor interesse for oplæringsvejlederuddannelsen samt en bred efterspørgsel på kompetenceudvikling inden for både demensfaglige og relationelle kompetencer”, siger hun.

Mere end ny viden
Efteruddannelse handler ikke kun om at få den nyeste viden. Mindst lige så vigtigt er det at styrke fagidentitet og refleksionskompetencer.

”Vi gør meget ud af at styrke evnen til at reflektere over egen praksis. Det er sådan, vi sikrer, at man arbejder videre med det nye, når man kommer hjem igen. Stoffet skal være nyt – men også genkendeligt. Man skal forstyrres i sine vaner, men ikke miste fodfæstet.”

Den tilgang hænger også tæt sammen med den afsluttende prøve på AMU-uddannelserne, som mange deltagere kan være nervøse for. Derfor arbejder Kompetencecentret målrettet med at gøre prøven til en naturlig forlængelse af læringen.

”Vi arbejder med det fra dag ét. Vores prøve bygger på den praksis, de kender, og vi træner refleksionsmusklen undervejs. Så vi oplever, at deltagerne kommer godt igennem – med både ny viden og større faglig selvtillid.”

Styrket faglighed giver selvtillid
Når man får et sprog for sin faglighed, bliver det lettere at stå stærkt – også i svære situationer.

“Det giver selvtillid. Og det betyder, at man kan blive på den professionelle bane og ikke slide på sig selv personligt. Det er vigtigt i et omsorgsfag, hvor belastningen ellers kan være stor”

Og uddannelserne sætter varige spor – på den gode måde:
“Vi hører fra lederne, at medarbejderne vender tilbage med øget motivation samt mod og lyst til at arbejde med forandringer i praksis. Det har ikke bare betydning for den enkelte medarbejder – men betydning for det samlede faglige miljø. Når medarbejdere får styrket deres faglige fundament og refleksionsevne, bidrager det til en mere bevidst og professionel praksis – og det kan være med til at forebygge risikoen for forråelse.”

Lone-Elisabeth Kragh.
Konsulent i Kompetencecentret SOSU H. Tidligere faglig- og daglig leder af Plejecenter Rosenlund. Er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har undervist på Kompetencecentret.

Kompetencecentret tilbyder uddannelser indenfor social- og sundhedsområdet samt social- og handicapområdet (særligt det pædagogiske område) til kommuner, regioner og private udbydere.