Simulation

Når elever fra SOSU H møder op til deres første oplæringsdag i kommunerne, har de allerede stået i en række af de relationelle og faglige situationer, som ellers kan være vanskelige at håndtere for nye i faget. For alle eleverne har trænet simulation i SOSU H's forskellige praksislaboratorier.  

Arbejdet med simulation er med tiden intensiveret og nu samlet i et dedikeret Simulationsnetværk.    

Træning i realistiske hverdagshændelser  

I simulationerne træner eleverne realistiske hverdagssituationer fra kommunal praksis. Her kan de møde en borger, der afviser hjælp, en pårørende med bekymringer eller en kompleks plejeopgave, der kræver både ro, faglig vurdering og tydelig kommunikation. Rollerne spilles enten af medstuderende eller af professionelle skuespillere, som er trænet i at give realistiske reaktioner.   
“Vi ved, at mange elever får et praksischok når de kommer ud i praktik. Med simulationstræning er de klædt godt på til en virkelighed, som de jo ikke ellers kan kende”, fortæller Nini Nikoline Andreasen, der er underviser på SOSU H og en del af Simulationsnetværket.   

Formålet er at lade eleverne afprøve deres faglige vurderinger, kommunikative greb og spontane reaktioner i omgivelser, hvor ingen borgere risikerer at blive utrygge. Efter hver simulation følger en struktureret debriefing, hvor eleverne får feedback og selv får sat ord på, hvad der lykkedes, og hvad der skal arbejdes videre med.  

Et kvalitetsløft på tværs af uddannelser  
Simulationsnetværket betyder, at alle elever – både Social- og Sundhedsassistenter og -hjælpere – møder simulation på et fast tidspunkt i deres uddannelsesforløb.   

Simulationerne spænder bredt. De kan omhandle alt fra helt basale plejeopgaver til palliativ omsorg. For de yngste elever fungerer det desuden som en modenhedstræning, hvor de får mulighed for at øve situationer, de ikke nødvendigvis selv har erfaringer med endnu – men som kan trænes om og om igen.   

Nye metoder på vej  
Simulationsnetværket er i løbende udvikling. Et af de kommende tiltag er etableringen af Escape Rooms, hvor elever løser faglige udfordringer gennem gamification. Metoden er udviklet for at styrke samarbejde, kommunikation og beslutningstagning på en engagerende måde.  

”Det må jo også gerne være lidt sjovt, så vi bruger tricks fra de populære escape-rooms. At være i escape-room giver godt fokus og holdånd… og lidt sved på panden. Vi efterstræber jo at gøre det så realistisk som muligt. Og der kan escape-rooms virkelig noget, så det bliver det næste, vi lancerer”, fortæller Nini. 

Elever med større sikkerhed i praksis  
En evaluering fra 2023 viser, at flere oplæringssteder har oplevet, at eleverne møder frem med større ro og tydeligere faglighed i situationer, der ellers kan virke overvældende for nye i faget. Simulationerne bidrager til, at eleverne i højere grad kan omsætte teori til handling og møder borgerne med et mere afklaret fagligt ståsted.  

For kommunerne betyder det elever, der er bedre forberedte på de udfordringer, der venter i praksis – og som allerede ved deres første oplæringsdage har prøvet deres faglighed af i situationer, der ligger tæt op ad virkeligheden. Og for eleverne betyder det større tryghed i overgangen fra skolebænk til oplæring.