Det meningsfulde liv – mennesker med demens
Mere om uddannelsen
Du opnår kompetencer til selvstændigt at planlægge og igangsætte aktiviteter for mennesker med demens – både individuelt og i grupper – med afsæt i deres livshistorie, behov og interesser.
Du styrker dine færdigheder i at skabe meningsfulde rammer, anvende relevante kommunikationsformer og inddrage velfærdsteknologi, så borgerens trivsel og sociale relationer fremmes.
Samtidig lærer du at analysere, reflektere og evaluere aktiviteterne ud fra borgerens respons og tegn på under- eller overstimulering.
Uddannelsens mål
Med udgangspunkt i en personcentreret tilgang, demensfaglig forståelse og metoder kan du:
- Tage selvstændige initiativer og skabe vilkår for rammer til individuelle- og gruppeaktiviteter for mennesker med demens.
- Planlægge relevante aktiviteter, der tager afsæt i menneskets livshistorie, personlighed, og deraf oplevet meningsfuldhed, aktiv medvirken og mulighed for sociale relationer.
- Anvende metoder til analyse, refleksion og evaluering af igangsatte aktiviteter med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov for meningsfuld aktivitet, og tegn på understimuli/overstimuli.
- Identificere behov og inddrage mennesket med demenssygdom i brugen af relevant velfærdteknologi, med henblik på yderligere oplevet trivsel og livskvalitet.
- Anvende relevante kommunikationsformer i aktiviteten i relationen til og samarbejdet med mennesket med en demenssygdom og dennes eventuelle pårørende.
Målgruppe
Personer, der er i job eller søger job som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter m.fl., og som har erfaring med arbejdet med personer med demens.
Det anbefales, at man i forvejen har kendskab til arbejdet med mennesker med demens i egen praksis, og at man har en grundlæggende viden om demenssygdom svarende til arbejdsmarkedsuddannelsen "42673 Personer med demens, sygdomskendskab" og/eller "44327 Omsorg for personer med demens" eller lignende kvalifikationer.
Arbejdsmarkedsuddannelse
49241 Det meningsfulde liv - mennesker med demens