Oplæringsvejleder, SOSU, basis - for SSH
22550 Oplæringsvejleder, SOSU-elever, basis, 11 dage
Mere om uddannelsen
Få et solidt fundament i rollen som oplæringsvejleder for social- og sundhedshjælper- og/eller assistentelever. Der er fokus på, hvordan du kan tilrettelægge meningsfulde oplæringsforløb med afsæt i elevens ressourcer, faglige mål og det daglige arbejde med kerneopgaven.
Du arbejder med metoder til at skabe sammenhæng mellem skole og praksis, anvende feedback- og vejledningsmetoder, samt støtte elevens faglige identitet gennem refleksion, dialog og deltagelse i arbejdsfællesskabet.
Dette forløb er forbeholdt social- og sundhedshjælpere.
Uddannelsens mål
Deltageren kan:
- tilrettelægge vejledning med afsæt i viden om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent og medvirke til at skabe meningsfulde sammenhænge mellem skole og oplæring.
- forstå og omsætte oplæringsmålene i forhold til kerneopgaven og ud fra organisations- og sektorkendskab samt inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere til at understøtte elevens opnåelse af oplæringsmålene.
- med viden om unge og voksne elevers kulturelle baggrund og deres forskellige faglige, personlige, sociale og læringsmæssige forudsætninger, planlægge og gennemføre oplæringsforløb for den enkelte elev. • tage afsæt i den enkelte elevs ressourcer og støtte og motivere elever på en sådan måde, at eleven inddrages i tilrettelæggelsen af egen uddannelse.
- reflektere over, vurdere og formidle eget fagprofessionelle arbejde med afsæt i rollen som oplæringsvejleder med henblik på elevens udvikling af faglig identitet.
- identificere og udvælge læringsmuligheder, der understøtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence.
- ved bevidst brug af kommunikation, understøtte unges og voksnes elevers refleksion over egen og andres praksis.
- anvende feedback som metode til facilitering af elevens læring og evne til selvevaluering.
- planlægge og strukturere et oplæringsforløb og anvende forskellige redskaber og metoder i vejledning, refleksion, samtaler og evaluering.
- med afsæt i en forståelse af unges og voksnes elevers forskellige værdier og normer, inddrage eleven i arbejdsfællesskabet på oplæringsstedet.
Målgruppe
Uddannelsen er målrettet til social- og sundhedshjælpere.
Det anbefales, at deltageren har erfaring inden for arbejdsområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, der uddannes elever til.