Oplæringsvejleder, SOSU, basis - for SSH og SSA

22550 Oplæringsvejleder, SOSU-elever, basis, 11 dage

Mere om uddannelsen

Få et solidt fundament i rollen som oplæringsvejleder for social- og sundhedshjælper- og/eller assistentelever. Der er fokus på, hvordan du kan tilrettelægge meningsfulde oplæringsforløb med afsæt i elevens ressourcer, faglige mål og det daglige arbejde med kerneopgaven.

Du arbejder med metoder til at skabe sammenhæng mellem skole og praksis, anvende feedback- og vejledningsmetoder, samt støtte elevens faglige identitet gennem refleksion, dialog og deltagelse i arbejdsfællesskabet.

Uddannelsens mål

Deltageren kan:

  • tilrettelægge vejledning med afsæt i viden om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent og medvirke til at skabe meningsfulde sammenhænge mellem skole og oplæring.

  • forstå og omsætte oplæringsmålene i forhold til kerneopgaven og ud fra organisations- og sektorkendskab samt inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere til at understøtte elevens opnåelse af oplæringsmålene.

  • med viden om unge og voksne elevers kulturelle baggrund og deres forskellige faglige, personlige, sociale og læringsmæssige forudsætninger, planlægge og gennemføre oplæringsforløb for den enkelte elev. • tage afsæt i den enkelte elevs ressourcer og støtte og motivere elever på en sådan måde, at eleven inddrages i tilrettelæggelsen af egen uddannelse.

  • reflektere over, vurdere og formidle eget fagprofessionelle arbejde med afsæt i rollen som oplæringsvejleder med henblik på elevens udvikling af faglig identitet.

  • identificere og udvælge læringsmuligheder, der understøtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence.

  • ved bevidst brug af kommunikation, understøtte unges og voksnes elevers refleksion over egen og andres praksis.

  • anvende feedback som metode til facilitering af elevens læring og evne til selvevaluering.

  • planlægge og strukturere et oplæringsforløb og anvende forskellige redskaber og metoder i vejledning, refleksion, samtaler og evaluering.

  • med afsæt i en forståelse af unges og voksnes elevers forskellige værdier og normer, inddrage eleven i arbejdsfællesskabet på oplæringsstedet.
Sted
Dato
Varighed
Pris
Oplæringsvejleder, SOSU, basis - for SSH og SSA
StedSOSU H Herlev, Hørkær 22, 2730 Herlev
Periode 5/8-8/8 + 20/8-22/8 + 1/9-4/9 2025
Varighed 11 Dage
Pris Faglærte og ufaglærte 0,- Ledige og dig med videregående uddannelse 7.616,80,-
Oplæringsvejleder, SOSU, basis - for SSH og SSA
StedSOSU H Hillerød, Milnersvej 40, 3400 Hillerød
Periode 3/11-6/11 + 17/11-19/11 + 15/12-18/12 2025
Varighed 11 Dage
Pris Faglærte og ufaglærte 0,- Ledige og dig med videregående uddannelse 7.616,80,-

Målgruppe

Uddannelsen er målrettet til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter.

Det anbefales, at deltageren har erfaring inden for arbejdsområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, der uddannes elever til.