Recovery gennem deltagelse i samfundslivet
Mere om uddannelsen
Efter uddannelsen kan du understøtte borgerens deltagelse i samfundslivet fx gennem samskabelse, peer-to-peer og gruppeforløb.
Du vil kunne skabe deltagelse på borgerens egne præmisser og på systemets præmisser, du vil gennem dit relationelle arbejde kunne håndtere krydspres i det rehabiliterende og helhedsorienterede arbejde med borgerens recovery-proces, hvorved borgerens muligheder for at indgå i inkluderende fællesskaber styrkes.
Uddannelsens mål
- Du kan, med udgangspunkt i viden om nye deltagelsesformer fx peer-to-peer og gruppeforløb, arbejde med henholdsvis deltagelse på borgerens egne præmisser og borgerens deltagelse på systemets præmisser som en del af borgerens recovery.
- Du kan arbejde helhedsorienteret, målfokuseret, metodisk, relationsopbyggende og tværfagligt koordinerende, med afsæt i en helhedsorienteret tilgang og en rehabiliterende arbejdsform.
- Du opnår viden om samskabelse som metode og bliver i stand til at identificere muligheder for samskabelse i det socialpsykiatriske arbejde.
- Du opnår kompetencer til, gennem relationen, at hjælpe borgeren med at opbygge et sundt netværk.
- Du kan reflektere over egen rolle i relationsarbejdet og kontinuerligt arbejde med sig selv som professionel medarbejder.
Målgruppe
Pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere og andre fagpersoner, der fx arbejder på bosteder, i aktivitetstilbud eller i opsøgende tilbud i borgerens eget hjem.
Uddannelsen bygger videre på AMU-uddannelsen
"Koordineret samarbejde i socialpsykiatrien", som du med fordel kan tage forud for denne uddannelse.
Arbejdsmarkedsuddannelsen
49908 Recovery gennem deltagelse i samfundslivet