Ressourcefokuseret tilgang til børn i udsatte posi
Hvad lærer du?
Efter uddannelsen kan du med afsæt i arbejdet omkring tidlig opsporing af børn i udsatte positioner, arbejde ud fra trivselsdimensioner, og anvende objektive observationer og analysemetoder i udarbejdelsen af en trivselsvurdering.
Du vil kunne medvirke ved udarbejdelse af en handleplan i samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
Du får konkrete ideer til hvilke indsatser, aktiviteter og metoder, der kan anvendes i den pædagogiske praksis i arbejdet med børn i udsatte positioner og deres familier.
Uddannelsen giver dig indblik i den ressourcefokuserede tilgangs betydning for barnets, den unges og voksnes trivsel og udvikling og ressourcefokuseret arbejde som begreb.
Du lærer at se bag om adfærden, at være opmærksom på din egen rolle og øge din forståelse for den enkelte.
Målgruppe
Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk arbejde med børn, unge og voksne. Medarbejderne kan eksempelvis være omsorgsmedhjælpere, pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere og familieplejere, der arbejder i specialområdet eller dagtilbuds- og skole/fritidsområdet.