Specialisering

SSA som ansvarshavende funktion

4 dage

Sted
Dato
Varighed
Antal ledige pladser
Pris
SSA som ansvarshavende funktion
StedSOSU H Herlev, Hørkær 22, 2730 Herlev
Periode 29/4-30/4 + 4/5 + 5/5 2026
Varighed 4 Dage
Antal ledige pladser 26 ledige pladser
Pris Deltagere i job 0,- Ledige 3.195,20,-
SSA som ansvarshavende funktion
StedSOSU H Herlev, Hørkær 22, 2730 Herlev
Periode 17/8-19/8 + 20/8 2026
Varighed 4 Dage
Antal ledige pladser 26 ledige pladser
Pris Deltagere i job 0,- Ledige 3.195,20,-

Mere om uddannelsen

Uddannelsen er til dig, der arbejder som ansvarshavende social- og sundhedsassistent i den primære sektor – fx i hjemmeplejen, på plejehjem, bosteder eller midlertidige pladser.

Med afsæt i din praktiske erfaring styrker du dit kliniske blik og opnår specialiseret viden og kompetencer til at opspore tidlige tegn på sygdom hos borgere. Du får metoder og redskaber til at vurdere symptomer på begyndende sygdom og infektion – og handle selvstændigt ved at iværksættelse eller justere relevante handleplaner.

Du styrker din faglige kommunikation, refleksion og samarbejdsevne på tværs af faggrupper og bliver skarpere til at videregive dine observationer struktureret og professionelt., så du står endnu stærkere i din ansvarshavende rolle.

Derudover får du viden og færdighedstræning i subcutan og intramuskulær injektion af f.eks. medicin, herunder psykofarmaka, samt korrekt udmåling af indstikssted efter nye gældende retningslinjer.

Uddannelsen er et samlet forløb på 4 dage, sammensat af nedenstående uddannelser.

 

Uddannelsens mål

22692 Tidlig opsporing, refleksion og interventioner, 3 dage

Mål

Deltageren:

  • kan anvende specialistviden om teorier, begreber og metoder ved tidlig opsporing af sygdomstegn.

  • opnår færdigheder i at anvende og kombinere metoder til at identificere ændringer i forhold til tidlig opsporing af sygdomstegn.

  • opnår kompetencer i at reflektere systematisk for at kunne analysere data, identificere afvigelser og på selvstændig vis tage ansvar for at planlægge og justere interventioner.

  • opnår kompetence i at identificere afvigelser og selvstændigt indlede et samarbejde med relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.

  • opnår kompetence til at anvende en struktureret metode til at videregive kliniske observationer og data til relevante mono- og tværfaglige samarbejdspartnere.

 

47968 Injektion af medicin, 1 dag

Mål

  • På baggrund af tidligere erhvervet viden om lægemidlers virkning og bivirkning kan deltageren udføre subkutan og intramuskulær injektion af almen somatiske lægemidler og mest anvendte psykofarmaka.

  • Deltageren kan på baggrund af viden om hud og musklers anatomi og fysiologi begrunde valg af injektionsteknik og informere borgeren om de handlinger, der skal foregå.

  • På baggrund af viden om lægemidlers subkutane og intramuskulære optagelse, kan deltageren handle hensigtsmæssigt på afvigelser fra normale lokale reaktioner ved injektion, herunder videregive relevante observationer til tværfaglige samarbejdspartnere.

  • Deltageren kan gennemføre en injektion hygiejnisk og sikkerhedsmæssigt korrekt i henhold til gældende retningslinjer.

 

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til uddannede social- og sundhedsassistenter med erfaring fra hospitalssektor, samt til social- og sundhedsassistenter med erfaring fra primærsektor.