Voksenhandicap - omsorg, sundhed og pædagogik

Sted
Dato
Varighed
Pris
Voksenhandicap - omsorg, sundhed og pædagogik
StedSOSU H Hillerød, Milnersvej 40, 3400 Hillerød
Periode 7/4-9/4 + 23/4-25/4 + 5/5-8/5 2025
Varighed 10 Dage
Pris Faglærte og ufaglærte 0,- Ledige og dig med videregående uddannelse 6.757,50,-

Hvad lærer du?

På voksenhandicapområdet efterspørges særlige sundhedsfremmende og forebyggende faglige kompetencer hos pædagogiske medarbejdere, der arbejder inden for dag- og botilbud.

Denne uddannelse er specielt rettet til pædagogiske assistenter og styrker dine kompetencer til at observere og handle på de mest basale sundheds-, pleje- og omsorgsmæssige opgaver og behov hos målgruppen. 

Efter uddannelsen kan du; 

Anvende den pædagogiske faglighed i et samspil med pleje og omsorgsopgaver. Dette sker i et respektfuldt afstemt relationsarbejde, med vægt på sundheds- fremme og sygdomsforebyggelse, i samarbejdet med borgeren med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse.

Reflektere og handle etisk i forhold til spørgsmål om intimitet og personlige grænser med afsæt i borgerens perspektiv, empowerment og livskvalitet. 

Understøtte en sundhedspædagogisk indsats i samarbejde med borgeren omkring sygdomsforebyggelse og sundhedsfremmende tiltag i et helhedsperspektiv i forhold til kost, motion og mental trivsel. 

Indsamle og handle på basale data vedrørende somatiske observationer herunder væskemangel, smerter, fordøjelse/obstipation, fejlernæring, vejrtrækning, kredsløb, vandladning, søvn, hygiejne, medicinpåvirkning osv. 

Bruge sundhedspædagogiske overvejelser til at handle i spændingsfeltet mellem omsorgspligt og selvbestemmelse på baggrund af de lovgivningsmæssige rammer

Kommunikere ligeværdigt og konfliktminimerende under hensyn til den enkeltes forudsætninger og ressourcer til at kommunikere

Dokumentere, observere og formidle pædagogiske iagttagelser i samspil med relevante sundheds-, pleje og omsorgsaspekter til kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere. Ligeledes kan pårørende og frivillige inddrages ud fra borgerens samtykke.

Målgruppe

Målgruppen for uddannelsen er pædagogiske assistenter, der arbejder inden for voksenhandicapområdet

Arbejdsmarkedsuddannelse

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens, AMU 49638