SPS- og læsevejledning

Hvad er bevægelseshandicap?
Varige og fremadskridende lidelser: For eksempel cerebral parese eller sclerose.
Øvrige bevægelseshandicap For eksempel en diskosprolaps eller funktionsnedsættelser på grund af ulykke.

Støttemuligheder for elever med bevægelseshandicap:

• Ergonomiske hjælpemidler: Eksempelvis ergonomisk kontorstol eller hæve-/sænkebord. Inkl. eventuel transport af ergonomiske hjælpemidler mellem to uddannelsessteder
• Praktisk hjælp og sekretærhjælp: Du kan få praktisk hjælp til f.eks. at komme rundt på skolen, få materialer op af tasken, flytte sig fra kørestol til en almindelig stol, vende siderne i en bog, gå på toilettet, hente mad i kantinen og hjælp med at spise. Eller i form af en sekretær, der tager notater for dig og til praktisk hjælp til at skrive større opgaver. (F.eks. en hold kammerat)
• Digitale hjælpemidler kan f.eks. være diktafon, talegenkendelsesprogrammet Dictus og en it-startpakke målrettet dit bevægelseshandicap.

Dokumentation: En kopi af journal fra sygehus, speciallæge eller læge, hvor diagnosen fremgår. Det er ikke nok at indhente en udtalelse fra egen læge.

Dokumentation vedrørende varige og fremadskridende lidelser: Hvis din funktionsnedsættelsen er varig, for eksempel cerebral parese, behøver dokumentationen ikke nødvendigvis at være af nyere dato. Drejer det sig om en fremadskridende lidelse, for eksempel sklerose, skal dokumentationen være dækkende for din nuværende tilstand.

For elever med muskelsvind, sklerose eller cerebral parese skal der vedhæftes oplysninger fra specialinstitutioner, region eller handicapforbund i det omfang, de findes.

Dokumentation vedrørende øvrige bevægelseshandicap: Hvis du for eksempel har en diskosprolaps eller funktionsnedsættelser på grund af ulykker, skal vedhæftes lægelig dokumentation af nyere dato. Det kan for eksempel være kopi af journal fra sygehus/skadestue, speciallæge eller læge.

Dokumentationen skal beskrive dit nuværende funktionsniveau og diagnose.

Hvad er et hørehandicap?

Det kan være en hørereduktion eller døvhed.

Støttemuligheder for elever med hørehandicap:

• Hørekonsulenttimer udrede dit hørehandicaps behov for støtte og vejlede.
• Høretekniskudredning vurdere det konkrete behov for høretekniske hjælpemidler på uddannelsen.
• Studiestøttetimer faglig støtte med udgangspunkt i bearbejdning af det faglige stof på uddannelsen.
• Høretekniske hjælpemidler På baggrund af den høretekniske udredning stilles de hjælpemidler der er vurderet nødvendige til rådighed.
• Sekretærhjælp til f.eks. at tage noter. Eventuelt en holdkammerat.
• Tegnsprogstolkning og skrivetolkning skal sikre lige og effektiv kommunikation i undervisningen og andre undervisningsrelaterede aktiviteter.
• Introduktion til tolk Samtaler med det formål, at du får det optimale udbytte af den tildelte tolkebistand. Samtalerne kan for eksempel være en introduktionssamtale inden studiestart, når du er optaget på uddannelsen, og opfølgende samtaler i den første tid for at sikre, at du anvender støtten optimalt.

Dokumentation: Kopi af seneste kontrol på høreklinik/sygehus med den aktuelle hørekurve. Udredning fra hørekonsulent.
Døve elever: Kopi af journal fra høreklinik/sygehus, hvoraf diagnosen fremgår.

Støttemuligheder for elever med kronisk – eller alvorlig sygdom:
Følgevirkninger af kronisk eller alvorlig sygdom kan for eksempel være syns- eller bevægelsesvanskeligheder, hvilket giver dig mulighed for at få støtte gennem SPS-ordningen. Du kan også opleve kognitive vanskeligheder, som for eksempel koncentrationsbesvær eller vanskeligheder med at huske.

Du vil have samme muligheder for støtte som elever med: 

• synsvanskeligheder (se under disse støttemuligheder)
• bevægelseshandicap (se under disse støttemuligheder)
• kognitive vanskeligheder (se under psykiske funktionsnedsættelser)

SPS kan derfor omfatte støttetimer, hjælpemidler, instruktion i hjælpemidlerne og sekretærhjælp.

I støttetimerne kan der for eksempel være fokus på:

• at udvikle strategier til at styrke og understøtte dit faglige overblik og struktur
• at bruge planlægningsværktøjer som du kan anvende i en konkret skriveproces
• at dele større projekter op i mindre dele og på den måde gøre dem mere overskuelige

Støttetimer kan dog ikke anvendes til repetition af stof, som eleven er gået glip af i forbindelse med fravær.

Følger af kronisk-eller alvorlig sygdom:
I forbindelse med en kronisk eller alvorlig sygdom kan du have behov for behandling og kontrol af sygdommen i skoletiden i større eller mindre grad. Behandlinger eller udviklingen af sygdommen kan derfor betyde, at du har et højt fravær på uddannelsen.

Der kan derfor søges SPS, så der lægges et individuelt tilrettelagt støtteforløb, som skal sikre, at du kan opfylde uddannelsens mål.

Hvis en kronisk eller alvorlig sygdom giver indlæringsmæssige vanskeligheder, for eksempel koncentrationsbesvær, eller hvis du har behov for hjælp til at strukturere og prioritere din tid, er det muligt at søge og få støtte gennem SPS.

Dokumentation: Dokumentation fra din egen læge, speciallæge eller sygehus.

Diagnosen skal fremgå tydeligt, og dokumentationen skal beskrive de indlæringsmæssige vanskeligheder, eller øvrige vanskeligheder, for eksempel bevæge- eller synsvanskeligheder, som har betydning for din deltagelse på uddannelsen.

Hvad er ordblindhed?

Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, på baggrund af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde på ens modersmål.

Følger af ordblindhed:
En vedvarende funktionsnedsættelse:

• Læser langsomt og upræcist.
• Har svært ved at læse især nye eller sjældent forekommende ord.
• Staver upræcist – og nogle gange fejlstaver ord, som du andre gange godt kan stave til.
• Undgår og udsætter opgaver med læsning.
• Undgår og udsætter skrivning, fx i gruppearbejde på uddannelsen eller i forbindelse med arbejdet.
• Har problemer med at give et resume af en tekst i hovedpunkter.
• Har problemer med at besvare spørgsmål til tekster.
• Har svært ved at lære og huske nye ord og navne, fx fagord på uddannelsen eller arbejdspladsen.
• Problemer med at tilpasse sig nye læsesituationer eller -strategier.
• Arbejder langsomt, når de skal skrive og læse.
• Har nedsat opmærksomhed på detaljer eller omvendt fokuserer for meget på dem.
• Misforstår information.
• Har et utilstrækkeligt ordforråd (pga. manglende læseerfaringer og problemer med at lære at udtale nye ord korrekt).
• Har problemer med planlægning af tid og opgaver.
• Er bedre til at formulere sig mundtligt end skriftligt.
• Kan påvirke selvværd, arbejdshukommelse og social tilbagetrækning

Støttemuligheder for elever med ordblindhed

IT-hjælpemidler, der hjælper dig med at læse og skrive.

• En programpakke med læse- skrivestøttende programmer til din egen pc eller MAC
• Hvis du ikke har egen computer, kan der ansøges om en computer med IT – startpakke med læse- skrivestøttende programmer.
• Studiestøttetimer, hvor du kan få støtte til at udvikle metoder til at styrke din indlæring og faglige viden.
• Rammebevilling til produktion af undervisningsmateriale, der kan læses op og adgang til Notas bibliotek.
• Dispensation til prøver

Årsager: Der findes mange forskellige årsager til ordblindhed bl.a.:

• arv
• neurologiske faktorer
• sproglige faktorer (lydmæssig opmærksomhed)

Årsager til ordblindhed findes ikke bare på ét niveau, men på flere niveauer samtidigt.

Dokumentation:
Tidligere ordblindetest

Ordblindhed kan afdækkes:
Vi kan teste dig med Ordblindetesten. Kontakt din skoleafdelings SPS- og læsevejleder.

Relevante links:
https://www.ordblindhed.dk/

https://ordblindelab.dk

Hvad er en psykisk funktionsnedsættelse?

En psykisk funktionsnedsættelse kan være en vedvarende forstyrrelse i dit følelsesliv, adfærd eller tankeformer. Der opleves som uhensigtsmæssig af dig eller dine omgivelser.

Det kan for eksempel være depression, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. En psykisk funktionsnedsættelse kan også være udviklingsforstyrrelser, som for eksempel ADHD og autisme.

Følger af psykisk funktionsnedsættelse:

• Manglende overskud og energi.
• Dårlig koncentration og hukommelse (for eksempel i forbindelse med læsning).
• Problemer med udholdenhed og fastholdelse af viden.
• Vanskeligheder med struktur i studiehverdagen (for eksempel i forbindelse med større opgaver).
• Manglende overblik over uddannelsen, pensum, større opgaver og eksamenslæsning.
• Vanskeligheder med at ’sætte i gang’ i for eksempel skriveprocesser.
• Følelse af uoverskuelighed og ubehag ved det studiemæssige pres.
• Problemer med social isolation.
• Svært ved håndtere sociale sammenhænge eller kontekster. Herunder udfordringer med at møde op på studiet og være i undervisningssituationer med mange mennesker.
• Svært ved at ’være på’ for eksempel i forbindelse med at holde oplæg eller indgå i gruppearbejde.
• Udfordringer ved kontakt til undervisere, vejledere og de andre elever.
• Usikkerhed om egne studieevner og faglige kompetencer.

Støttemuligheder for elever med psykiske funktionsnedsættelser

• Studiestøttetimer med et kognitivt, følelsesmæssigt eller socialt fokus: I form af faglig vejledning og sparring. Udgangspunktet for støtten er altid at kompensere for dine vanskeligheder i uddannelsesmæssig sammenhæng.

• Støttepersontimer: Vejledning til at overskue uddannelsen og hjælp til at planlægge lektier og opgaver. Støtten varetages af en person, som har kendskab til de sociale rammer og praktiske krav til eleverne.

Dokumentation: Der skal vedhæftes dokumentation fra læge eller psykiater for den psykiske funktionsnedsættelse, for at der kan ansøges om støtte under uddannelsen.

Hvad er et synshandicap?

Det kan være svagsynethed eller blindhed

Støttemuligheder, hvis du har et synshandicap:

• Udredning af støttebehov: Du kan afprøve forskellige hjælpemidler på Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS) og få vejledning i, hvilke hjælpemidler der bedst kompenserer for funktionsnedsættelsen.
• IT – startpakke og andre IT – hjælpemidler: En IT-startpakke med en computer med de programmer og hjælpemidler, som kan hjælpe dig godt i gang med uddannelsen. Eller som download til egen pc eller MAC.
• Introduktion til IT eller programpakken: Instruktionen finder sted hos Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS) på et kursus for elever, der er optaget på en ungdomsuddannelse. Introduktionskurset udføres af en synskonsulent.
• Andre IT – hjælpemidler: CCTV og tavlekamera. Det er som regel IBOS, der udreder hvilke IT-hjælpemidler, du har behov for.
• Sekretærhjælp til at tage noter, at kopiere, søge information på biblioteker. og andre praktiske ting. Eventuelt en holdkammerat.
• Synskonsulenttimer kan bl.a. bruges til generel introduktion til lærere i synspædagogiske problemstillinger, og instruktion i brug af hjælpemidler, samt støtte til din anvendelse af studiematerialer og hjælpemidler. Endelig kan det være mobility-undervisning på uddannelsesstedet.
• Eksamens- og studiematerialer: Bøger eller undervisningsmaterialer, der er produceret i et format, som er tilgængeligt for dig som synshandicappet. Mange undervisningsmaterialer kan produceres i et format, der kan afspilles via talesyntesen på en computer eller som punktbøger og taktile materialer. Eksamensopgaver kan også produceres i et format, som kan afspilles gennem talesyntesen på en computer.
• Studiestøttetimer kan være et supplement til den faglige indlæring, Så der kan følges op på undervisningen, gruppe- og projektarbejde, ved fremlæggelser og i læsegrupper

Dokumentation:

Hvis du er blind: Kopi af journal fra en synsklinik, speciallæge eller Statens Øjenklinik, hvor diagnosen fremgår. Det er uden betydning, at den er nogle år gammel, hvis din nuværende synstilstand fremgår i journalen.

Hvis du er svagsynet: Kopi af journal fra øjenklinik, speciallæge eller Statens Øjenklinik, hvor diagnosen fremgår.

Du kan få bevilget en udredning af behovet for støtte på Institut for Blinde og svagsynede.

Hvad er talblindhed?
Der findes ikke en entydig definition på talblindhed, men det handler om Specifikke udfordringer med at lære matematik, som ikke kan forklares med mangelfuld undervisning, generelle indlæringsvanskeligheder eller psykologiske og sociale årsager.

Talblindhed kaldes også dyskalkuli, matematikvanskeligheder eller regnevanskeligheder.

Nogle mennesker har svært ved at forstå tal, skrive tal, huske tal og regne med tal. Og når tal er helt uoverskuelige, kan det blive en kamp at planlægge sin hverdag, købe ind og følge en tidsplan, en køreplan eller en opskrift.

Følger af talblindhed:
Vanskeligheder ved basisforståelse for tal og simple regnestykker. Der opleves problemer med, højre-venstre, rækkefølger.
Hvis du er talblind, kan du have svært med flere af disse områder:

• Hverdagsregning (de fire regnearter)
• Skrive eller forstå tal
• Svært ved at huske tal
• Mængdeforståelse
• Håndtering af store tal
• Tidsfornemmelse
• Indkøb, priser og overblik over økonomi
• Størrelser, rum og flader
• At forstå skemaer, opskrifter og regler for spil
• At huske pinkoder og adgangskoder
• Regner langsomt

Støttemuligheder for elever med talblindhed:
Studiestøttetimer, hvor du kan få støtte til at udvikle metoder til at styrke indlæring og faglig viden i forhold til arbejde med regning og matematik.

Årsag: Kendes ikke

Dokumentation:
Følgende kan anvendes som relevant dokumentation:

• En grundig beskrivelse af dine vanskeligheder i forbindelse med matematiske opgaver foretaget af en matematiklærer eller en anden lærer fra det naturvidenskabelige område.
• Baggrundsoplysninger om dine erfaringer med matematikfaget i folkeskolen, herunder evt. deltagelse i specialundervisning.
• Eventuel konklusion, test og lærerprotokol på Adler Matematikscreening III (2010), som er det testværktøj, der kan benyttes indtil Undervisningsministeriets test ligger klar.
• Beskrivelse af vanskeligheder med tal og talbehandling i dagligdagen, for eksempel penge, klokken, bus/tog tabeller, fornemmelse for tid med videre.
• Beskrivelse af hvordan du har det med faget regning/matematik.

Talblindhed kan afdækkes: På Kommunikationscentret kan du blive screenet for talblindhed.

• Dokumentation for ordblindhed er en ordblindetest.

Enten har du en test eller du kan kontakte din SPS- læsevejleder på den skole du søger optagelse på.

• Dokumentation for psykisk lidelse eller opmærksomhedsforstyrrelse:

Der skal være nævnt en eller flere diagnoser i din dokumentation.

Dokumentationen skal komme fra en speciallæge, din egen læge, fra et hospital eller en behandlingsenhed.

Måske kan du finde noget fra din journal på sundhed.dk?

Du har mulighed for at få dispensation til prøver, hvis du har fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er ordblind eller har andre støttebehov.
Er du to sproget kan du i visse situationer få dispensation til prøver.

Kontakt din SPS- og læsevejleder på din skoleafdeling og hør om retningslinjerne.

For at få udleveret dine IT-hjælpemidler skal du først skrive under på en udlånserklæring. Vi sender erklæringen til dig via e- boks, og så skal du returnere den til os. Eller du underskriver den ved udleveringen af dit IT-udstyr.

Hvis du har fået bevilliget en programpakke, sender vi dig en besked via digital post med link til download af programmet.

Du skal kontakte supporten hos Atea:

Mail: servicedesk@atea.dk

Telefon: 7021 1286

Går du på et grundforløb og skal fortsætte på et hovedforløb, skal du kontakte din SPS – og læsevejleder, som kan forlænge dit udlån.

Er du færdig med din uddannelse eller har afbrudt den, skal du aflevere dine IT-hjælpemidler hos din SPS- og læsevejleder, som sender dit udstyr retur til ATEA.

Du kan selv sende din computer retur til ATEA. Kontakt ATEA på tlf.: 7021 1286 og få sendt en retur label.

Kontakt SPS – og læsevejlederen på din skoleafdeling. Det er os, der skal lave en ny ansøgning for dig.

Når du kontakter SPS/læsevejlederne første gang, så send en mail med:

• dit navn
• din uddannelse
• mobilnummer
• mailadresse
• hvad dit behov for støtte drejer sig om

Skriv til den vejleder, der er på din skoleafdeling.

Følsomme personoplysninger kan du sende via Sikker mail som privatperson (Brug Nem Id).

Du hører fra os hurtigst muligt.

Kontakt det sted, hvor du er blevet ordblindetestet eller kontakt din SPS- og læsevejleder på din skoleafdeling på SOSU H. Måske kan vi finde noget dokumentation i SPS-systemet.

Ja, det må du gerne. Ring eller skriv til os - se kontaktinfo her på siden. 

Det kan være en god idé at undersøge dine muligheder for at få støtte, allerede før du starter på uddannelsen. Læs om støtteformerne her på siden.

Vi kan først søge om støtte til dig, når du er optaget på din uddannelse. Men vi kan allerede nu forberede en ansøgning, så den er klar til at blive sendt afsted.

Hvis du er interesseret i dét, skal du kontakte den SPS- og læsevejleder på den skoleafdeling, hvor du ønsker at gå.

Kontakt din SPS- og læsevejleder på SOSU H, så søger vi om en ny bevilling.