Grundforløb 1

Du starter her, hvis du kommer direkte fra folkeskolen. Du får vigtig viden om erhvervsuddannelserne og mulighed for at afklare dit valg af uddannelse.

Læs mere

Grundforløb 2

Der er fokus på sygepleje og omsorgsopgaver. Du får styrket dine personlige og faglige kompetencer, så du er klar til at søge om optagelse på hovedforløbet.

Læs mere

Hovedforløb

Du veksler mellem skole- og praktikophold, så du kan afprøve den teori, du lærer på skolen ude i praksis og løbende får nye færdigheder. Du får løn under denne del af uddannelsen.

Læs mere

Fakta

Varighed: Maksimalt 3 år, 4 mdr. og 3 uger, inkl. grundforløb 2.
Grundforløb 1 varer 5 mdr. og er for dig, der kommer direkte fra folkeskolen.

Hvad laver en SOSU-assistent?

Som SOSU-assistent er dine vigtigste opgaver grundlæggende sygepleje, og at støtte borgeren til at mestre sit eget liv i forbindelse med behandling eller sygdom. Du kommunikerer, motiverer og vejleder mennesker i svære livssituationer – uanset om de er ældre, syge eller handicappede.

Som SOSU-assistent arbejder du typisk i hjemmeplejen, på plejecentre, sygehuse eller i psykiatrien. Uanset hvor du arbejder, får du en arbejdsdag, hvor du har stor betydning for andre menneskers liv.

Videreuddannelse

SOSU-assistenter har gode muligheder for at videreuddanne sig og mange oplever, at deres erfaring fra praksis er en stor fordel på deres nye uddannelse.

Som SOSU-assistent kan du bl.a. søge ind på uddannelserne til:

  • Sygeplejerske
  • Pædagog
  • Socialrådgiver
  • Farmakonom

Med enkelte suppleringsfag får du flere muligheder og kan fx uddanne dig til; ergoterapeut, fysioterapeut, tandplejer eller jordmoder.

Ofte stillede spørgsmål

Grundforløb 1 og Grundforløb 2 søger du via optagelse.dk

Du søger om optagelse på hovedforløbet i den kommune, hvor du gerne vil være elev.

Få et overblik over datoer for uddannelsesstart og ansøgningsfrister her

Du kan søge om SU på Grundforløb 1 og Grundforløb 2.

Du finder link til SU her

På hovedforløbet får du elevløn.

Det er FOA, der forhandler overenskomster for SOSU- og PAU-elever. Du kan derfor læse mere om løn og vilkår på deres hjemmeside foa.dk – og hos din arbejdsgiver.

Hvis du er over 25 år, har du mulighed for at søge voksenelevløn. Den er ca. det dobbelte af en normal elevløn. Det er din arbejdsgiver, der afgør om du kan få voksenelevløn.

Hvis du har spørgsmål til din SU, som ikke besvares på SU.dk – så kontakt os på su@sosuh.dk

 

 

Kommunerne er nu forpligtet til at ansætte voksne elever på uddannelsen til SOSU-assistent, allerede når de starter på grundforløb 2.

Det betyder, at hvis du er 25 år eller derover, er du sikret ansættelse og løn på grundforløbet. Du skal naturligvis opfylde de almindelige adgangskrav og være optaget på skolen.

Det gælder fra 1. juli 2021

Se lønsatser hos FOA her

Dette gælder almindelig elevløn. Hvis du er over 25 år, kan du søge om voksenelevløn hos din arbejdsgiver. Det er dem, der beslutter om du kan få det. Voksenelevløn er cirka det dobbelte af almindelig elevløn.

Alle får en personlig uddannelsesplan, inden de starter på grundforløb 2 eller hovedforløb. Den tager højde for dine erfaringer med job og uddannelse. Det betyder, at du fx kan få merit/godskrivning for relevant joberfaring eller tidligere uddannelse.

Eksempelvis får du 6 måneders godskrivning, hvis du er uddannet SOSU-hjælper og søger ind på uddannelsen til SOSU-assistent.

 

Er du over 25 år?

– på baggrund af din erhvervserfaring kan vi tilbyde realkompetencevurdering (RKV) i forhold til din ansøgning til grundforløb 2. Læs mere i det Ofte stillede spørgsmål; Kan jeg få merit? / For dig, der er over 25 år.

 

Arbejdsgivererklæring

En arbejdsgivererklæring bruges overfor skolen eller arbejdsgiver til at dokumentere tidligere relevant beskæftigelse. Det kan bruges til merit/godskrivning af skole eller praktikperioder. Tal med en vejleder inden du udfylder og indsender en arbejdsgivererklæring.

Arbejdsgivererklæring SOSU-hjælper og SOSU-assistent

Arbejdsgivererklæring Pædagogisk assistent

Alle får en personlig uddannelsesplan, inden de starter. Den tager højde for dine erfaringer med job og uddannelse. Det betyder, at du fx kan få merit/godskrivning for relevant joberfaring eller tidligere uddannelse.

Hvis du er over 25 år, kan vi på baggrund af din erhvervserfaring tilbyde realkompetencevurdering (RKV) i forhold til din ansøgning til grundforløb 2.

 

Hvad er en realkompetencevurdering? (RKV)

En realkompetencevurdering (RKV) er en vurdering af dine samlede kompetencer. Det vil sige den viden og de færdigheder, som du har erhvervet gennem uddannelse, praksiserfaring, kurser, foreningsliv mv. En realkompetencevurdering kan give anledning til godskrivning/merit for grundfag og andre dele af skoleundervisningen samt dele af praktikken.

Sådan gør du: 

  1. Du søger ind på den uddannelse, du ønsker, på optagelse.dk.
    Her skal du vedhæfte dokumentation for dine kompetencer.
  2. Vi indkalder dig til samtale og en formel RKV ud fra din dokumenterede viden og arbejdserfaring.
  3. Hvis det viser sig, at der er behov for yderligere vurdering, bliver du indkaldt til en hel dags realkompetencevurderingsforløb snarest muligt derefter.

Vi glæder os til at møde dig!

 

Arbejdsgivererklæring

En arbejdsgivererklæring bruges overfor skolen eller arbejdsgiver til at dokumentere tidligere relevant beskæftigelse. Det kan bruges til merit/godskrivning af skole eller praktikperioder. Tal med en vejleder, inden du udfylder og indsender en arbejdsgivererklæring.

Arbejdsgivererklæring SOSU-hjælper og SOSU-assistent

Arbejdsgivererklæring Pædagogisk assistent

Hvis du er ledig, kan du måske starte på din uddannelse, mens du er på dagpenge.

Ordningen kaldes uddannelsesløft og gælder fra august 2020 til udgangen af 2021.

Du får udbetalt 110% af dagpengesatsen, hvis du starter på en uddannelse med særligt gode jobmuligheder. Det gælder bl.a. uddannelserne til SOSU-hjælper og SOSU-assistent.

Hvis dit jobcenter godkender det, kan du begynde på uddannelsen allerede i starten af din ledighedsperiode.

For at komme i betragtning til et uddannelsesløft skal man opfylde visse betingelser. Kontakt dit jobcenter for yderligere information, hvis du;

  • er ledig og fyldt 30 år
  • opfylder de almindelig krav til optagelse på uddannelsen

Få hjælp og svar her