Velkommen til dig, der er

Ny elev

Hvad er godt at vide, når man er ny elev hos os

Hvordan er det at være elev på SOSU H?

Faglighed og fællesskab

På SOSU H er det vigtigt, at du har det godt – også når du er andre steder end i klasselokalet. Vi vægter et godt studie- og læringsmiljø højt.

Vi gør en indsats for at sikre et godt fællesskab på SOSU H. Fællesskabet har udgangspunkt i den faglighed, vi deler. Eleverne på skolen vil gøre en forskel for andre. Og de vil gøre en forskel med faglighed og professionalitet. 

Fællesskabet dyrker vi på holdet, på uddannelsen og på tværs af hele skolen. SOSU H er et godt sted at være og et godt sted at lære. 

 

 

Undervisningen

Vores uddannelser veksler mellem skole og oplæring, og det giver mulighed for løbende at prøve tingene af i praksis. På skolen gør vi også meget ud af at afprøve den teori, du lærer.

Vi har en pædagogisk profil, hvor variation i undervisningsmetoderne er centralt. Vores fagligt dygtige undervisere har en anerkendende tilgang og hjælper dig godt på vej. Det bliver måske anderledes, end du er vant til, men det synes flertallet rigtig godt om. 

Klik for at læse skolens fælles pædagogisk didaktiske grundlag. 

Alt det andet

SOSU H er mere end din uddannelse og du har mange muligheder, der rækker ud over den daglige undervisning.

Måske vil du gerne til udlandet eller deltage i elevrådet?

Det kan også være, at du har mod på at vise dine skills i en konkurrence, eller at du vil hjælpe med at rekruttere nye elever til uddannelserne sammen med vores andre rollemodeller - det lærer du også rigtig meget af. 

Danmarks største SOSU-skole

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole - og vi dækker et stort område omkring København og Nordsjælland. Via link kan du se alle adresser og få en virtuel rundvisning. 

Vejledning og støtte

Vi dyrker talenterne, ligesom vi står klar, hvis du har brug for støtte. Uddannelsesvejlederne hjælper dig gerne både før og under din uddannelse. 

Undervejs er der også andre muligheder, hvis du har behov for støtte til at gennemføre din uddannelse. Der er bl.a. SPS-vejledning og mulighed for samtaler med en psykologisk rådgiver. 

Studieregler

Hvis du er nysgerrig på studieregler, fravær osv.

Team Danmark

Dyrker du både eliteidræt og uddannelse på højt niveau? Er du Team Danmark godkendt? Så er et særligt uddannelsesforløb muligt på SOSU H.

Du kan kombinere din træning og konkurrencer med din uddannelse hos os.  

Mere om Team Danmark

Fakta

Med den særlige Team Danmark aftale har du mulighed for et forlænget uddannelsesforløb samt for supplerende undervisning, når du har haft fravær med dit forbund. Målet er, at du skal kunne dyrke sport og samtidig tage din uddannelse. 

Du får en kontaktperson, som i samarbejde med dig laver en individuel uddannelsesplan tilpasset dine træningstider og konkurrenceaktiviteter. Det kan bl.a. være muligt at deltage i planlagt morgentræning, hvis du har det.

Vi hjælper med kontakt til arbejdsgiver, så du både i skole- og oplæringsforløb har de bedst mulige betingelser.

Som Team Danmark uddannelsespartner samarbejder vi med Team Danmark. Læs mere om samarbejdet hos Team Danmark.

Kontaktinformation

Du kan kontakte Gitte Felthaus på gif@sosuh.dk. Gitte er uddannelsesvejleder og Team Danmark-kontaktperson på SOSU H.

Har du spørgsmål til Team Danmark, så kontakt Christina Teller chte@teamdanmark.dk eller tlf. 2326 7610 eller Magnus Wonsyld mawo@teamdanmark.dk eller tlf.: 3010 4268.

 

Har du spørgsmål?

Uddannelsesvejlederne er klar til at hjælpe dig videre.

Hvis du har spørgsmål om uddannelser, adgangskrav, karrieremuligheder og andet, så kontakt os.