Kompetencecenteret tilbyder

Mange muligheder

- for at opnå positive forandringer i praksis

Vi finder den gode løsning

Planlægger du efteruddannelse for andre? Få et indblik i mulighederne for at opnå positive forandringer i hverdagen og få inspiration fra vellykkede projekter

Der er forskellige muligheder for at tilrettelægge arbejdsmarkedsuddannelser, så de passer bedst muligt til din virksomheds og dine medarbejderes behov. 

Det kan fx være at kombinere flere uddannelser i et samlet forløb, at supplere AMU med tværfaglige temadage eller opstarts- og evalueringsaktiviteter. 

Vi ved, hvad praksis er optaget af, og er hurtig til at tilpasse vores efteruddannelser, så de afspejler aktuelle behov. 

Kontakt os for et uforpligtende møde og hør mere om forløbene, om andre relevante uddannelser, mulighederne for virksomhedstilpasning, tilskud, priser og meget mere. 

 

Elev sorterer piller til en uge.

Karriereveje - inspiration til din kompetenceudvikling

Med karriereveje vil vi synliggøre udviklingsmuligheder. Vi præsenterer relevante uddannelser, der styrker dine kompetencer indenfor dit område eller giver dig mulighed for at gå nye veje.

Måske drømmer du om at blive teamleder, sterilassistent, demensvejleder eller arbejde i psykiatrien? Få inspiration på siden. 

Hvis du vil se, om en uddannelse aktuelt udbydes, så søg på titel eller AMU nummer. 

Sterilassistent

Som sterilassistent er du medansvarlig for at kvalitetssikre og ensrette genbehandlingen af det steriliserbare medicinske udstyr, som bliver brugt ved operation. Uddannelsen er for dig, der allerede arbejder som sterilassistent eller gerne vil det. 

Oplæringsvejleder

- en spændende karrierevej! En lang række arbejdsmarkedsuddannelser er målrettet oplæringsvejledere. Der er et basismodul og en overbygning, samt flere veje at gå med uddannelsesspor
og specialmoduler. Vi giver dig de bedste forudsætninger for at blive en super dygtig oplæringsvejleder; til glæde for dig, dine elever og din arbejdsplads.

Elev med VR briller.

Velfærdsteknologi

En måde at imødekomme udfordringerne i plejesektoren og fastholde kvaliteten er implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Og netop implementeringen volder ofte vanskeligheder i praksis. Det kan være manglende accept, viden eller erfaringer med teknologien, der stiller sig i vejen for en vellykket implementering.

Efteruddannelser, der giver deltageren viden om formål og hensigt, samt konkrete metoder til at søsætte forandringer, kan være en del af løsningen.

1000 tackler low arousal

I samarbejde med Gentofte kommune har vi gennemført et kompetenceløft af deres social- og sundhedshjælpere og -assistenter. 

Målet var at give medarbejderne kompetencer i brugen af en pædagogisk samarbejdsmodel, der balancerer relationen med mennesker med kognitive funktionsnedsættelser - som led i en overordnet indsats mod  oplevelser af forråelse og afmagt. 

"Super lærerigt"

"Super lærerigt. God underviser, god til at relatere det til vores arbejde og inddrage eksempler fra hendes eget arbejdsliv og erfaringer. Har fået rigtig mange nye redskaber, som jeg kan tage med på min arbejdsplads."

"Kurset er godt skruet sammen. Der var en god stemning og åbenhed i rummet samt en god lærer, som var meget inddragende."

"Godt at komme tilbage på afdelingen, hvor ens kollager har gennemført det samme; det giver et grundlag for en bedre fælles forståelse og samme fælles sprog. 

AMU: Professionalisering af faglige relationer (48979, 5 dage, 12 hold) og Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal (48390, 2 dage, 28 hold). 

Hør deltagere fortælle om efteruddannelsen

Arbejdet med lavaffektive metoder - Low Arousal
Se filmen

Samarbejde med pårørende

Vi har fået større fokus på hvad pårørende samarbejdet rummer. Og vi har fået gode kompetencer til at drøfte pårørende samarbejdet på en ny måde

Høje Taastrup har sendt 18 hold fra hjemmepleje og plejecenter på efteruddannelsen i 2022 (AMU 45602, 3 dage). Uddannelse styrker deltagernes færdigheder i at indgå i og udvikle det professionelle samarbejde med pårørende - og deltagerne er tilfredse:

Det er godt, at alle kollegaer får det samme niveau af viden om emnet. Og at få fokus på emnet og høre hvad de gør i andre grupper.

Ledelse og koordinering

Kollegial supervision

Hvis du gerne vil gå ledelsesvejen eller har fået nye koordinerende opgaver, så er "Kollegial supervision" (AMU 40144, 5 dage) et godt sted at starte. Du lærer at bidrage til en dialogbaseret arbejdspladskultur.

Social- og sundhedsassistenten som teamleder

Lær om teamlederrollen, teamsamarbejde og -struktur. Bliv klogere på kommunikation, motivation, ledelsesteorier og virksomhedskultur (AMU 16392-3, 5 dage)

Akademimodul i ledelse

Næste skridt i din ledelsesudvikling kan være et akademimodul i ledelse. Så er du klædt godt på.

Op i tid

Kompetenceudvikling kan være en god overgang til fuld tid. I en periode følger du uddannelse en halv eller hel dag om ugen, mens du går på arbejde de øvrige dage. På den måde kan du specialisere dig og udvikle din viden samtidig med at du går op i tid.

Det er et af forslagene fra VPT’s projekt ”Fremtid på fuldtid”, der forsøger at få flere meddarbejdere til at gå på fuld tid for at imødekomme behovet for mere arbejdskraft. 

Op i tid + efteruddannelse

Eksemplet viser, hvordan du kan deltage i kompetenceudvikling i en 5-ugers periode, mens du går fra 32 til 37 timer om ugen.

Det kan tilrettelægges, så kun dele af undervisningen foregår på skolen (markeret med fed herunder) - de øvrige undervisningstimer kan tages online; hjemme eller på arbejdspladsen. 

Eksempel - op i tid

Eksempel "Samarbejde med pårørende" (AMU 45602, 3 dage)

 

M

Tirsdage

O

T

Fredage

Uge 1

 

Forberedelse 20 min.
Undervisning 4 t 40 min

 

 

 

Uge 2

 

Undervisning 2,5 time

 

 

Undervisning 2,5 time

Uge 3

 

Undervisning 2,5 time

 

 

Undervisning 2,5 time

Uge 4

 

Undervisning 2,5 time

 

 

Undervisning 2,5 time

Uge 5

 

Undervisning 4 t 40 min
Afrunding
20 min.

 

 

 

Den styrkede pædagogiske læreplan

I samarbejde med Lyngby-Taarbæk, Gladsaxe og Gentofte kommuner har vi gennemført et kompetenceløft af pædagogmedhjælperne i kommunernes dagtilbud. 

Målet med efteruddannelsen var at give medarbejderne viden om formålet med den styrkede pædagogisk læreplan, og hvordan man kan tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø, der fremmer børnenes dannelse, trivsel, udvikling og læring. (AMU 48384, 3 dage)

Erfaringer fra deltagerne

At se hvordan de forskellige læreplanstemaer hænger sammen, og at lære nye fagudtryk

At der blev skabt et trygt miljø blandt alle på kurset, så man “turde” byde ind med sin viden.

Der var en rigtig god blanding af faglig viden og konkret praksis viden. Inddragelsen af vores hverdag gjorde det meget håndgribeligt og let tilgængeligt.

Jeg tager den styrkede pædagogiske læreplan men hjem som et arbejdsredskab til mig selv og stuen. Og vil være bedre til at evaluere efterfølgende. 

Printvenlige oversigter

Se printvenlige oversigter over relevante uddannelser inden for en række spændende områder. Under Demens kan du fx læse om forløbet "Faglig fordybelse i demens". 

Få nyheder i din indbakke

Med Kompetence Nyt får du spændende nyt om aktuelle uddannelser, webinarer og kompetenceudvikling direkte i din indbakke. Vi udsender månedligt.