Masser af muligheder
Drømmen er at arbejde i psykiatrien med børn og unge. De seneste 5 måneder har hun været i oplæring på et bosted for unge og det er superspændende og ret krævende.
Det kan være hårdt og udmattende at være tæt på nogle, der har det så svært og med flere svære diagnoser. Der er tilbud om supervision, som hun har taget imod, for det er vigtigt at få talt om nogle af de særligt hårde episoder, som fx selvskade og selvmordsforsøg, som hun har oplevet.
Selvom Kathlin allerede ved, hvor hun vil arbejde, når hun er færdiguddannet, er det rart at vide, at hun kan læse videre, fx til sygeplejerske, hvis hun får lyst.
Og vælger hun at blive inden for psykiatrien, er der mange efteruddannelsesmuligheder, så hun løbende kan udvikle sine kompetencer og få ny inspiration.