Videreuddannelse og karriereveje
Bliv social- og sundhedsassistent. Du kan søge ind på uddannelsen til SOSU-assistent, hvis du gerne vil have nye udfordringer og andre opgaver. Du vil få godskrivning for din SOSU-hjælperuddannelse (minimum 6 måneder) og for eventuelt andre relevante kompetencer.
Karriereveje - bliv specialist. Du kan specialisere dig og gå spændende karriereveje inden for faget. Du kan fx gå i dybden med demens, velfærdsteknologier eller forflytning.
Hvis du er interesseret i kommunikation og vejledning, kan du gå efter at blive praktikvejleder og hjælpe andre godt på vej. Mulighederne er mange, og arbejdsmarkedsuddannelser er vejen frem.